Uklar investeringspolitik baner vejen for kritisable investeringer

Den sikreste måde at undgå klimaskadelige aktier og andre kontroversielle investeringer er ifølge eksperter at nedfælde en investeringspolitik, hvori fondene i stil med pensionsselskaberne klart definerer, hvad de ikke ønsker at tjene penge på. Men kun 11 af landets 30 mest uddelende fonde har en investeringspolitik med konkrete eksklusionskriterier.

Carls­berg­fon­det hø­rer til de dan­ske fon­de, der har sær­ligt fo­kus på kli­mapro­ble­ma­tik­ken, men ud­ar­bej­der med eg­ne ord "ik­ke selv­stæn­digt en po­si­tiv- el­ler ne­ga­tiv­li­ste" i sin in­ve­ste­rings­po­li­tik. Fo­to: Carlsbergfondet

Kun en tred­je­del af lan­dets stør­ste fon­de har for­mu­le­ret en kon­kret etisk in­ve­ste­rings­po­li­tik, der klart de­fi­ne­rer, hvad fon­de­ne ik­ke øn­sker at po­ste pen­ge i.

Det vi­ser en gen­nem­gang af de 30 stør­ste fon­des in­ve­ste­rings­po­li­tik, som Fun­dats har fo­re­ta­get (se ta­bel nedenfor).

Det har vi gjort ef­ter en ræk­ke ar­tik­ler om, at fle­re af lan­dets fon­de har pla­ce­ret pen­ge i nog­le af ver­dens mest kli­ma­be­la­sten­de sel­ska­ber, så­vel som sel­ska­ber med men­ne­ske­ret­tig­heds­brud og bør­ne­ar­bej­de på samvittigheden.

I de fle­ste til­fæl­de er in­ve­ste­rin­ger­ne i de kon­tro­ver­si­el­le sel­ska­ber sket, selv om de in­vol­ve­re­de fon­de har ned­fæl­de­de in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker med fo­kus på "bæ­re­dyg­tig­hed" og "an­svar­lig­hed" in­den for kli­ma, so­ci­alt an­svar og virk­som­heds­le­del­se, de så­kald­te ESG-kriterier.

Ba­re 11 af lan­dets 30 mest ud­de­len­de fon­de har ned­fæl­det en in­ve­ste­rings­po­li­tik med kon­kre­te eksklusionskriterier.

"Hvis man vil væ­re sik­ker på at ude­luk­ke ska­de­li­ge virk­som­he­der som de sto­re fos­si­le brænd­stof­gi­gan­ter, skal man for­mu­le­re sin egen po­li­tik. Det er bed­re og nem­me­re, hvis fon­de­ne ud­vik­ler kla­re ESG-re­la­te­re­de in­ve­ste­rings­prin­cip­per, der kan gu­i­de de­res be­slut­nin­ger," si­ger An­dreas Ra­s­che, pro­fes­sor i virk­som­heds­ansvar ved CBS, som til dag­lig for­sker i an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger og ESG-målinger.

Se­rie: Ska­de­li­ge investeringer

Fun­dats har i en ræk­ke ar­tik­ler sat fo­kus på dan­ske fon­des in­ve­ste­rin­ger, som i fle­re til­fæl­de om­fat­ter ak­tier og ob­liga­tio­ner i ver­dens mest kli­ma­ska­de­li­ge sel­ska­ber. In­ve­ste­rin­ger, der of­te stri­der mod fon­de­nes eg­ne grøn­ne løfter.

Læs de se­ne­ste ar­tik­ler i se­ri­en her:

Bi­ku­ben­fon­den fort­sæt­ter kli­ma­ska­de­li­ge in­ve­ste­rin­ger trods advarsler

Un­der­sø­gel­se af­slø­rer bør­ne­ar­bej­de blandt Bi­ku­ben­fon­dens investeringer

Kon­ge­hu­sets fon­de in­ve­ste­rer i ver­dens mest kli­ma­ska­de­li­ge selskaber

Spar Nord Fon­den vil lu­ge ud i kli­ma­ska­de­li­ge investeringer

Dansk grund­forsk­ning bli­ver fi­nan­si­e­ret med kulsor­te aktier

Fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger er luk­ket land

Den Dan­ske Na­tur­fond har kulsor­te ak­tier for millioner

"Jeg vil klart an­be­fa­le, at fon­de­ne for­mu­le­rer de­res egen in­ve­ste­rings­po­li­tik. Det er det, der skal til," si­ger Tho­mas Me­i­nert Lar­sen, kampag­ne­le­der for An­svar­lig Frem­tid, en grup­pe i Kli­ma­be­væ­gel­sen med fo­kus på grøn­ne investeringer.

"Når fon­de­ne har ek­ster­ne ka­pi­tal­for­val­te­re til at fo­re­ta­ge de­res in­ve­ste­rin­ger, skal de jo vi­de præ­cis hvil­ke ram­mer, de skal in­ve­ste­re ef­ter. Der­for er det en nød­ven­dig­hed, at man i fon­de­ne sæt­ter sig ned og vur­de­rer kon­kret, hvad man rent fak­tisk kan stå på mål for at in­ve­ste­re i," si­ger Tho­mas Me­i­nert Larsen.

Han pe­ger som ek­sem­pel på de dan­ske pen­sions­sel­ska­ber, som over de se­ne­ste år har fo­ku­se­ret på bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger. Ef­ter fle­re års de­bat om sor­te in­ve­ste­rin­ger med dan­sker­nes pen­sions­mid­ler fø­rer pen­sions­sel­ska­ber­ne i dag li­ster over kon­kre­te sel­ska­ber, de ik­ke øn­sker at støt­te. Li­ster­ne er ba­se­ret på eks­klu­sions­kri­te­ri­er, så­som ak­ti­vi­te­ter in­den for olie, to­bak el­ler våben.

Et ek­sem­pel på fon­de, der ope­re­rer med klart de­fi­ne­re­de eks­klu­sions­kri­te­ri­er i de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik, er No­vo Nor­disk Fon­den, som for ek­sem­pel af­står fra at in­ve­ste­re i virk­som­he­der, der er in­vol­ve­ret i kon­tro­ver­si­el­le vå­ben, to­bak, spil, pro­duk­tion af pal­me­o­lie el­ler ud­vin­ding, pro­duk­tion og raf­fi­ne­ring af fos­si­le brændstoffer.

El­ler Tryg­fon­den, der ik­ke in­ve­ste­rer i virk­som­he­der, der un­der­støt­ter be­stem­te po­li­ti­ske el­ler re­li­gi­øse be­væ­gel­ser, vå­ben­pro­du­cen­ter, el­ler virk­som­he­der, hvis pri­mæ­re ak­ti­vi­tet er ud­vin­ding af fos­si­le brændstoffer.

Carlsbergfondet: Komplekst og under udvikling

Der­i­mod ud­ar­bej­der ek­sem­pel­vis Carls­berg­fon­det med eg­ne ord "ik­ke selv­stæn­digt en po­si­tiv- el­ler ne­ga­tiv­li­ste", men ta­ger i ste­det ud­gangs­punkt i eks­klu­sions­li­ster, som fon­dens ka­pi­tal­for­val­te­re anvender.

Carls­berg­fon­det skri­ver me­re over­ord­net, at in­ve­ste­rings­por­te­følj­en pla­ce­res i sel­ska­ber, "som gi­ver op­lys­nin­ger om ESG-re­la­te­re­de for­hold og ar­bej­der med et el­ler fle­re af FN’s 17 ver­dens­mål", og at fon­dens ka­pi­tal­for­val­te­re for­ven­tes at væ­re me­dun­der­skri­ve­re af FN’s seks prin­cip­per for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, de så­kald­te UNPRI'er, el­ler har "an­den ek­stern va­li­de­ring af ESG-niveau".

Carls­berg­fon­det hø­rer vel at mær­ke til de dan­ske fon­de, der har sær­ligt fo­kus på kli­mapro­ble­ma­tik­ken. Fon­den har over de se­ne­ste år ud­delt sto­re mil­li­onbe­løb til kli­ma­forsk­ning, fon­dens in­ve­ste­rings­po­li­tik af­stem­mes med Carls­berg Groups bæ­re­dyg­tig­heds­pro­gram To­get­her Towards Zero, og ik­ke mindst tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand Flem­m­ing Be­sen­ba­cher har væ­ret sær­de­les ak­tiv i de­bat­ten om bæ­re­dyg­tig­hed og cir­ku­lær økonomi.

In­gen fra Carls­berg­fon­det har øn­sket at stil­le op til in­ter­view. Men ​​kvæ­stor i Carls­berg­fon­det Kim Fü­ch­sel skri­ver i en email, at fon­den sø­ger at op­nå et at­trak­tivt af­kast, "som sam­ti­dig er af­ba­lan­ce­ret i for­hold til bæredygtighed".

Han sva­rer ik­ke di­rek­te på, hvor­for Carls­berg­fon­det ik­ke har for­mu­le­ret en kon­kret in­ve­ste­rings­po­li­tik, der ek­sem­pel­vis for­hol­der sig til, om fon­den vil in­ve­ste­re i kul, olie el­ler gas. El­ler om sel­ska­ber in­den for kul, olie el­ler gas i prak­sis ind­går i fon­dens investeringer.

"For ak­tie­in­ve­ste­rin­ger an­er­ken­der Carls­berg­fon­det, at ar­bej­det med at de­fi­ne­re en etisk in­ve­ste­rings­po­li­tik er kom­plekst og sam­ti­dig un­der kon­stant ud­vik­ling. Da fon­det øn­sker en stor ri­si­kospred­ning, hvor ak­tie­in­ve­ste­rin­ger­ne er spredt ud på fle­re tu­sin­de sel­ska­ber, har Carls­berg­fon­det valgt at føl­ge de glo­balt an­er­kend­te fi­nan­si­el­le eks­per­ter MSCI's og Nort­hern Trusts eks­klu­sions­li­ster. Sam­ti­dig har vi valgt at in­ve­ste­re i ak­tie­fon­de, hvor for­val­ter­ne har de ret­te res­sour­cer og kom­pe­ten­cer til lø­ben­de at over­vå­ge og sik­re, at de stil­le­de krav op­fyl­des," skri­ver Kim Füchsel.

MSCI og Nort­hern Trust er beg­ge pri­va­te fi­nans­kon­cer­ner, og de­res scre­e­nings­kri­te­ri­er om­fat­ter og­så "vis­se sel­ska­ber in­den for bran­cher­ne kul, olie og gas," skri­ver han.

"Så­fremt der blandt de glo­ba­le ESG-scre­e­ne­de ak­tie­fon­de, som Carls­berg­fon­det ak­tu­elt har in­ve­ste­ret i, skul­le væ­re en­kel­te sel­ska­ber, der end­nu ik­ke le­ver op til Pa­ris-af­ta­len, vil vo­res ka­pi­tal­for­val­te­re ind­gå i di­a­log for at på­vir­ke dis­se sel­ska­bers til­gang til over­hol­del­se af Pa­ris-af­ta­len – el­ler even­tu­elt helt fra­væl­ge in­ve­ste­ring i de på­gæl­den­de sel­ska­ber," skri­ver Kim Füchsel.

Tvivlsomme retningslinjer

På sam­me må­de som Carls­berg­fon­det har en ræk­ke af selv de mest pro­fes­sio­nel­le fon­de med grøn­ne am­bi­tio­ner en in­ve­ste­rings­po­li­tik ba­se­ret på over­ord­ne­de for­mu­le­rin­ger om bæ­re­dyg­tig­hed, og fle­re af fon­de­ne hen­vi­ser til ret­nings­linjer som FN's Glo­bal Com­pa­ct, UNPRI'erne el­ler Ar­ti­kel 8 i EU's så­kald­te Di­sclo­su­re-for­ord­ning, som skal ska­be trans­pa­rens om ESG-vær­di­er i investeringer,

Men den slags kri­te­ri­er er langt­fra et skud­sik­kert værn mod kon­tro­ver­si­el­le in­ve­ste­rin­ger. Og som Fun­dats og an­dre me­di­er tid­li­ge­re har af­dæk­ket, har de ret­nings­linjer ik­ke for­hin­dret in­ve­ste­rin­ger i ek­sem­pel­vis ver­dens mest kli­ma­ska­de­li­ge selskaber.

I fe­bru­ar kun­ne Fun­dats do­ku­men­te­re, at Dan­marks Grund­forsk­nings­fond, den sto­re stats­fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­fond, har ak­tier for fle­re mil­li­o­ner kro­ner i en lang ræk­ke sel­ska­ber in­den for kul, olie og gas. Her­un­der nog­le af de sel­ska­ber, der ud­le­der al­ler­mest CO2 på verdensplan.

Si­de­lø­ben­de har me­di­et Danwatch do­ku­men­te­ret, at fon­den og­så in­ve­ste­rer i vå­ben­le­ve­ran­dø­rer til Is­ra­el, som er ind­kla­get for krigs­for­bry­del­ser ved den In­ter­na­tio­na­le Dom­stol. Det til trods for, at Dan­marks Grund­forsk­nings­fond stil­ler krav om, at fon­dens po­r­te­føl­je­for­val­te­re er un­der­skri­ve­re af UNPRI'erne.

Hvis man vil væ­re sik­ker på at ude­luk­ke ska­de­li­ge virk­som­he­der som de sto­re fos­si­le brænd­stof­gi­gan­ter, skal man for­mu­le­re sin egen politik

An­dreas Ra­s­che – pro­fes­sor i virk­som­heds­ansvar, CBS

Som Fun­dats og Po­li­ti­ken skrev i maj, har to af Kon­ge­hu­sets mest pro­fi­le­re­de fon­de til­sva­ren­de in­ve­ste­ret i en lang ræk­ke af ver­dens mest foru­re­nen­de sel­ska­ber, som er sort­li­s­tet af dan­ske pen­sions­sel­ska­ber. Al­le in­ve­ste­rin­ger­ne le­ver op til EU's Ar­ti­kel 8, men en blåstem­pling ef­ter Ar­ti­kel 8 kræ­ver kun, at in­ve­ste­rin­ger­ne in­de­hol­der "bæ­re­dyg­ti­ge ele­men­ter" og ude­luk­ker alt­så ik­ke in­ve­ste­rin­ger i foru­re­nen­de selskaber.

Og tid­li­ge­re på må­ne­den vi­ste det sig, at Bi­ku­ben­fon­den har ak­tier i sel­ska­ber med sa­ger om men­ne­ske­ret­tig­heds­brud og bør­ne­ar­bej­de, og at fon­den – trods ad­vars­ler fra eg­ne in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ve­re – og­så har ak­tier i nog­le af ver­dens mest foru­re­nen­de olieselskaber.

Det til trods for, at Bi­ku­ben­fon­dens in­ve­ste­rin­ger fo­re­ta­ges med af­sæt i FN's Glo­bal Com­pa­ct, et sæt ret­nings­linjer for virk­som­he­ders samfundsansvar.

Med an­dre ord ud­gør ret­nings­linjer som Glo­bal Com­pa­ct, UNPRI'erne, EU's Ar­ti­kel 8, el­ler for den sags skyld den end­nu me­re re­strik­ti­ve Ar­ti­kel 9, in­gen ga­ran­ti for, at fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger kan si­ges at væ­re bæ­re­dyg­ti­ge el­ler ansvarlige.

Det på­pe­ger samt­li­ge eks­per­ter, Fun­dats har talt med.

"Ar­ti­kel 8 og 9-kri­te­ri­er­ne er tvivls­om­me, og per­son­ligt vil­le jeg ik­ke bru­ge dem som ret­tes­nor. Der er man­ge fos­si­le brænd­stof­fir­ma­er i Ar­ti­kel 8-fon­de og og­så nog­le i Ar­ti­kel 9, som re­elt ik­ke er i over­ens­stem­mel­se med Pa­ris­af­ta­len. Kri­te­ri­er­ne for beg­ge ka­te­go­ri­er bli­ver li­ge nu re­vi­de­ret og gen­nem­gå­et af EU, net­op for­di de er ukla­re," si­ger An­dreas Rasche.

Til­sva­ren­de ly­der det fra Mi­ka­el Skou An­der­sen, pro­fes­sor i mil­jøø­ko­no­mi ved In­sti­tut for Mil­jøvi­den­skab på Aar­hus Universitet:

"Når man med dis­se FN-ret­nings­linjer i hån­den sta­dig kan in­ve­ste­re i de kli­ma­ska­de­li­ge sel­ska­ber, I har be­skre­vet, er der jo me­get ela­stik i dem," si­ger han.

Obelske Familiefond overvejer

Hel­ler ik­ke Au­gusti­nus Fon­den ope­re­rer med en in­ve­ste­rings­po­li­tik med eks­klu­sions­kri­te­ri­er. Fon­dens in­ve­ste­rin­ger fo­re­ta­ges gen­nem Chr. Au­gusti­nus Fa­brik­ker, og her for­tæl­ler adm. di­rek­tør Claus Gre­ger­sen, at sel­ska­bet ved hver ny in­ve­ste­ring for­hol­der sig til, om in­ve­ste­rin­gen le­ver op til sel­ska­bets krav.

"Dis­se krav va­ri­e­rer, da vo­res po­r­te­føl­je af sel­ska­ber og fon­de spre­der sig over for­skel­li­ge bran­cher. Sam­ti­dig er et en­ga­ge­ret og ak­tivt ejer­skab helt af­gø­ren­de for vo­res in­ve­ste­rings­po­li­tik. Vi ar­bej­der ik­ke med en sta­tisk eks­klu­sions­li­ste, men med en ak­tiv til­gang til hver en­kelt in­ve­ste­ring. Ge­ne­relt er vi kom­fortab­le med, at vo­res ba­lan­ce er in­ve­ste­ret i sel­ska­ber, som le­ver op til vo­res krav," skri­ver Claus Gre­ger­sen i en email.

"Og­så her spil­ler ak­tivt ejer­skab og di­a­log en cen­tral rol­le. Bå­de i ud­væl­gel­sen af in­ve­ste­rin­ger, og hvis vi un­der­vejs bli­ver op­mærk­som­me på pro­ble­ma­ti­ske in­ve­ste­rin­ger el­ler for­hold, så vi kan age­re der­ef­ter. Vi tror på, at det er den bed­ste må­de at gø­re en po­si­tiv for­skel for de virk­som­he­der, vi in­ve­ste­rer i, og det sam­fund, de er en del af," skri­ver Claus Gregersen.

Hel­ler ik­ke Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond har en in­ve­ste­rings­po­li­tik med eks­klu­sions­kri­te­ri­er. Fon­den er dog net­op nu i gang med at vur­de­re, om po­li­tik­ken skal æn­dres, for­tæl­ler di­rek­tør Jo­hn Amund Tønnes.

”Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond og C.W. Obel A/S har ik­ke selv­stæn­digt de­fi­ne­ret en eks­klu­sions­po­li­tik, som på­læg­ges vo­res ka­pi­tal­for­val­te­res ek­si­ste­ren­de til­gan­ge til eks­klu­sio­ner. C.W. Obel A/S har pr. april 2024 an­sat Pel­le Pe­der­sen, der blandt an­det tid­li­ge­re har væ­ret He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ment i PKA Pen­sion. I for­læn­gel­se her­af vil vi vur­de­re i hvil­ket om­fang, vi fin­der vo­res ka­pi­tal­for­val­te­res til­gan­ge til eks­klu­sio­ner og ESG til­stræk­ke­lig,” skri­ver Jo­hn Amund Tøn­nes i en email.

Masser af grønne varer på hylderne

Nog­le af fon­de­ne pla­ce­rer sig i en mel­lem­ka­te­go­ri i for­hold til eks­per­ter­nes ef­ter­lys­nin­ger, idet de ik­ke har ned­fæl­det kon­kre­te eks­klu­sions­kri­te­ri­er, men på an­dre må­der har ret­nings­linjer med kon­kre­te mål­sæt­nin­ger for de­res in­ve­ste­rin­ger, of­test på klimaområdet.

Et ek­sem­pel er Ve­lux Fon­den og Vil­lum Fon­den, som ik­ke har for­mu­le­ret kon­kre­te eks­klu­sions­kri­te­ri­er, men som til gen­gæld ar­bej­der må­l­ret­tet med så­kald­te im­pact-in­ve­ste­rin­ger, der skal bi­dra­ge til be­kæm­pel­se af kli­ma­for­an­drin­ger, ek­sem­pel­vis gen­nem ved­va­ren­de ener­gi og ud­vik­ling af nye grøn­ne tek­no­lo­gi­er, og de to fon­de har for 2025 sat mål om at re­du­ce­re kul­stof-in­ten­si­te­ten med 25 pro­cent i for­hold til 2019.

Fle­re af de fon­de, der har eks­klu­sions­kri­te­ri­er, har kun ned­fæl­det hånd­fa­ste kri­te­ri­er om ek­sem­pel­vis to­bak og vå­ben, mens kli­ma­kri­te­ri­er en­ten ik­ke ind­går el­ler kun ind­går i form af umå­le­li­ge de­fi­ni­tio­ner som "mil­jø­be­la­sten­de aktiviteter".

Det gæl­der blandt an­dre Le­go Fon­den, der har en ræk­ke eks­klu­sions­kri­te­ri­er, som for ek­sem­pel ude­luk­ker in­ve­ste­rin­ger i to­bak, gam­bling, po­r­no­gra­fi og våben.

"De om­fat­ter som så­dan ik­ke fos­si­le sel­ska­ber, men i til­skud til de spe­ci­fik­ke eks­klu­sions­kri­te­ri­er ud­væl­ges in­ve­ste­rin­ger mm. li­ge­le­des ud fra ESG-kri­te­ri­er," for­kla­rer Mads Hvit­ved Grand, kom­mu­ni­ka­tions­chef i Le­go Fonden.

Det gæl­der og­så Bi­ku­ben­fon­den, som ik­ke in­ve­ste­rer i to­bak el­ler kon­tro­ver­si­el­le vå­ben, men som alt­så har ak­tier i sto­re olie­sel­ska­ber, som er in­ter­na­tio­nalt kendt for de­res kli­ma­ska­de­li­ge aktiviteter.

For ak­tie­in­ve­ste­rin­ger an­er­ken­der Carls­berg­fon­det, at ar­bej­det med at de­fi­ne­re en etisk in­ve­ste­rings­po­li­tik er kom­plekst og sam­ti­dig un­der kon­stant udvikling

Kim Fü­ch­sel – kvæ­stor, Carlsbergfondet

An­dre fon­de har ik­ke selv­stæn­digt for­mu­le­ret en in­ve­ste­rings­po­li­tik, men har i ste­det til­slut­tet sig po­li­tik­ken hos de­res ban­ker el­ler ka­pi­tal­for­val­te­re. Det gæl­der blandt an­det Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond, som via Ni­els Ma­zan­ti, di­rek­tør i Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sen A/S, op­ly­ser, at bå­de fon­dens og sel­ska­bets in­ve­ste­rings­po­li­tik er en ko­pi af Nor­dea Banks ESG-politikker.

Tho­mas Me­i­nert Lar­sen ad­va­rer imid­ler­tid mod at ef­ter­la­de et for stort rum for for­tolk­ning hos fon­de­nes kapitalforvaltere.

"Ka­pi­tal­for­val­ter­ne vil jo i ud­gangs­punkt ger­ne ha­ve så vi­de ram­mer som mu­ligt at in­ve­ste­re ud fra. Så hvis du ik­ke sæt­ter en præ­cis be­græns­ning, er det helt op til dem, hvad de sæt­ter di­ne pen­ge i. Der­for er det nød­ven­digt at de­fi­ne­re, hvad man ik­ke vil in­ve­ste­re i," si­ger Tho­mas Me­i­nert Larsen.

"Al­le stør­re, ve­las­sor­te­re­de ka­pi­tal­for­val­te­re har fak­tisk egent­ligt fos­sil­frie pro­duk­ter. Så det er ik­ke svært at væl­ge en grøn po­r­te­føl­je," si­ger han.

Pro­fes­sor Mi­ka­el Skou An­der­sen an­be­fa­ler, at fon­de­ne be­nyt­ter an­be­fa­lin­ger­ne fra Det In­ter­na­tio­na­le Ener­gi­a­gen­tur, IEA, som rettesnor.

"Jeg vil me­ne, at man bør ori­en­te­re sig ef­ter IEA, som har le­ve­ret ret kla­re an­be­fa­lin­ger om, at der ik­ke må in­ve­ste­res i ny ind­vin­ding af kul, olie el­ler gas. Det er nog­le me­re hånd­fa­ste, te­ma­ti­ske an­be­fa­lin­ger, der op­stil­ler ram­mer for hvil­ke ty­per af sel­ska­ber, man kan en­ga­ge­re sig i," si­ger Mi­ka­el Skou Andersen.

Fun­dats har fo­re­lagt sa­gen for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, som har man­ge af lan­dets stør­ste fon­de på med­lem­s­li­sten. Bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger har væ­ret et te­ma på fle­re af for­e­nin­gens net­værks­mø­der, for­tæl­ler kom­mu­ni­ka­tions- og net­værks­chef Ann-So­fie Nielsen.

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter øn­sker dog ik­ke at for­hol­de sig til, om det vil­le væ­re me­nings­fyldt for fon­de­ne at ned­fæl­de in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker med kon­kre­te eksklusionskriterier.

"Bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger er på agen­da­en hos vo­res med­lem­mer og bli­ver lø­ben­de vendt i fle­re af vo­res fag­li­ge net­værk," skri­ver Ann-So­fie Ni­el­sen i en email, men har el­lers in­gen kommentarer.

Nye krav om bæredygtighed

For de stør­ste fon­des ved­kom­men­de bli­ver der fra næ­ste år stil­let krav om bæ­re­dyg­tig­heds­rap­por­te­ring, når EU's nye CS­RD-di­rek­tiv træ­der i kraft, på­pe­ger Hans San­der­son, se­ni­o­r­for­sker ved In­sti­tut for Mil­jøvi­den­skab på Aar­hus Universitet.

Det med­fø­rer ik­ke i sig selv et krav om eks­klu­sions­kri­te­ri­er i in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken, men det tvin­ger de sto­re fon­de til at for­hol­de sig til de­res CO2-af­tryk, her­un­der og­så fra de­res in­ve­ste­rin­ger, si­ger han.

"Der­med får de grøn­ne am­bi­tio­ner og hand­lin­ger me­re af­gø­ren­de be­tyd­ning for fon­de­ne som in­ve­sto­rer, idet de skal bi­dra­ge til at sik­re me­re bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger fremad­ret­tet," si­ger Hans Sanderson.

Al­le stør­re, ve­las­sor­te­re­de ka­pi­tal­for­val­te­re har fak­tisk egent­ligt fos­sil­frie pro­duk­ter. Så det er ik­ke svært at væl­ge en grøn portefølje

Tho­mas Me­i­nert Lar­sen – kampag­ne­le­der, An­svar­lig Fremtid

De nye rap­por­te­rings­krav er en del af EU's så­kald­te Gre­en De­al og skal blandt an­det bi­dra­ge til be­kæm­pel­sen af gre­enwas­hing og tvin­ge er­hvervs­li­vet til at stå til an­svar for ind­virk­nin­gen på kli­ma, mil­jø, so­ci­a­le for­hold og arbejdstagerrettigheder.

De sto­re fon­de skal ind­sam­le og de­le da­ta, der gør det mu­ligt at må­le de­res so­ci­a­le og kli­ma­mæs­si­ge af­tryk på ik­ke min­dre end 84 for­skel­li­ge pa­ra­me­tre. Kra­ve­ne gæl­der de fon­de, som har en ba­lan­cesum på mindst 195 mil­li­o­ner kro­ner, en net­toom­sæt­ning på mindst 391 mil­li­o­ner kro­ner el­ler me­re end 250 an­sat­te. For er­hvervs­dri­ven­de fon­de med dat­ter­virk­som­he­der gæl­der rap­por­te­ring for kon­cer­nen som helhed.

"Fon­de­ne skal for­hol­de sig til de ud­led­nin­ger, de er an­svar­li­ge for, bå­de di­rek­te samt in­di­rek­te via de­res ak­ti­vi­te­ter. Det vil si­ge, at de­res kli­ma­regn­skab skal om­fat­te he­le de­res vær­dikæ­de, hvil­ket og­så om­fat­ter in­ve­ste­rin­ger. De skal be­reg­ne, hvor me­get CO2 de der­med er an­svar­li­ge for. Og op­ly­se, hvor­dan de har tænkt sig at re­du­ce­re de­res ud­led­nin­ger frem til 2030, så de er i com­pli­an­ce i for­hold til CS­RD-lov­giv­nin­gen og de tvær­gå­en­de sek­tor­krav ba­se­ret på Pa­ris-af­ta­len," si­ger Hans Sanderson.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer